Sidevisninger i alt

fredag den 24. februar 2012

Fastelavnsboller (lukkede)

   Her er en opskrift på fastelavnsboller, som jeg lige har lavet. Den er ikke til nybegyndere.


Ingredienser:
Dej
530 g. hvedemel
1 tsk. fint salt
1 tsk. vaniljesukker
2 - 3 tsk. sukker
2 M/L stk. æg
2½ dl. mælk (lunken)
125 g. smeltet smør


Fyld
Kagecremes blanding og 5 dl. minimælk
Eller ½ glas nutealla
Eller syltetøj


Gæren røres ud i lunken mælk. Det smeltede smør, æg, sukker, salt og vaniljesukker røres i. Melet røres i lidt efter lidt. Ælt dejen godt.
Lad den hæve varmt i 30 min. max.
Lav kagecremen og lad den stå koldt i 20 min. - hvis du ønsker traditionelle boller.    
Dejen slås ned og deles i to.
Hver kugle rulles ud til en tynd firkant og skæres ud i 9 mindre firkanter. Disse må ikke være for tykke, for så vil de være rå inden i. 
På disse plader lægges en tsk. kagecreme, stor tsk. syltetøj eller 1½ tsk nutealla. 
Forvarm ovnen til 225 grader celsius almindelig ovn.
Dejen lukkes omkring fyldet TÆT, for ellers vil fyldet løbe ud af bollen. Bollen stilles med lukningen nedad på en plade med bagepapir. 
Bages i ca. 14 - 18 min. til de er lettere brune ovenpå. 
Herefter kan de pyntes med glasur.


Dagens Humør: Frisk

 

torsdag den 23. februar 2012

Egen opskrift på; Brun-snegle-kage

   Her er en opskrift, som jeg selv har fundet på. Den er let og smager af julehygge. Selve kagedejen kan tilsættes alt, hvad hjertet begærer, hvilket gør den til en fantastisk kage/brød basic.  


Ingredienser: 
Dej
250 g. hvedemel
40 - 50 g. blødt smør
1½ - 2 dl. mælk
1 stort æg
1 tsk. fint salt
½ pk. gær
3 tsk. vaniljesukker


Topping/fyld
2 - 3 spsk. stødt kanel
3 - 4 spsk. farin
½ - 2/3 pk. blødt smør


Det bløde smør hakkes ud i mel, salt og vaniljesukker. Mælken lunes og gæren opløses heri. Opløsningen hældes i dejen og ægget tilsættes. Der æltes grundigt. NB: dejen må ikke være våd som almindelig kagedej, men den skal være mere våd end almindelig brøddej (dvs. klistret). Ælt dejen i ca. 5 min. og lad den stå til hævning et varmt sted i mindst 1 time. Ælt dejen let og placer den i en smurt springform - kagen må godt være lidt flad. 


Forvarm ovnen på 200 grader celsius almindelig ovn. 
Bland fyldet så smørret er helt "let/væk". Duft eventuelt til fyldet - dufter det af kanelsnegl? Hvis det ikke gør, så tilsæt mere af det manglende.
Man kan også blande fyldet ind i dejen, som med kanelsnegle - herved vil man lave en kanelrose-kage. Hvis man gør dette, så pynt med lidt revet mandel.
Smør det bløde fyld ud på kagen i et tykt lag (tyndt hvis du ikke er til for søde sager).
Lad kagen bage midt i ovnen i mindst 20 min.
Fyldet/toppingen vil blive nærmest karameliseret og sprød, når kagen er ved at være/er færdig.
Lad den afkøle i ca. 8 min. ingen servering. Kan serveres med frugt.


Der kan tilsættes nødder, chokolade, bær, frugt osv. til selvedejen - men det må IKKE gøre dejen for klistret/våd. Hvis du derved tilsætter noget flydende/vådt til dejen, så brug mindre mælk. Jeg foreslår, at der tilsættes til kagedejen, for den kan være lidt kedelig - men ikke for meget, da dejen er dejlig luftig.


Dagens Humør: Delvist trist. 

onsdag den 22. februar 2012

Almindelige havregrynskager

   Her er en lækker opskrift på nogle ikke så sunde havregrynskager, som jeg lavede til min fødselsdag:


Ingredienser: 
Ca. 100g. finvalset eller grovvalset havregryn
50 - 75 g. smør
½ - 1 spsk. hvedemel
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. honning
½ - 1 tsk. stødt kanel
1 tsk. bagepulver - eller over
1 æg (ikke for stort)
100 - 125 g. sukker eller farin


Tag en røreskål og hæld havregrynene i. Smelt smørret (ikke for flydende) og hæld det over grynene. Øg og sukker piskes godt sammen i en anden skål. Hæld det i grynene. Mel, vaniljesukker, kanel, bagepulver og honning blandes sammen (undlad honning eller vaniljesukker hvis du ikke vil have det for sødt). Bland det hele sammen og rør grundigt. 
Forvarm ovnen til 200 grader celsius.
Fordel dejen på bagepapir med en tsk - ca. 1 - 1½ per. kage. Mast dem lettere flad med skeen (lidt større end en 5 krone), men fugt skeen let inden.


De kan drysses let med kanel, hvis dette ikke allerede er tilsat, eller bare for mere smag. Der kan også tilsættes nødder.


Lad dem bage i ca. 8 - 10 min. - indtil kanten er tydelig brun.


Kagerne vil være bløde, når de tages ud af ovnen så pas på! - lad dem afkøle helt.


Dagens Humør: Chokolade-Glad

tirsdag den 21. februar 2012

Lette og mættende havregrynsboller

   Her er en rigtig let opskrift på havregrynsboller til dem, som elsker at snacke:


Ingredienser:
½ L koldt vand
1/4 pk. gær
ca. 1 spsk. groft salt
250 g. grovvalset havregryn eller ca. 200 g. finvalset havregryn (tungere)
300 g. hvedemel


Til de usunde: der kan tilsættes 2 tsk. vaniljesukker, 1 spsk. honning eller rosiner/chokolade.


Vand og gær blandes godt sammen i en stor skål (med måske vanilje eller honning). Havregryn og salt hældes i. Mel sigtes og derefter røres i, til det bliver til en klistret masse. 
Sæt dejen til kold hævning i mindst 8 timer - kan stå op til 5 døgn.
Forvarm ovnen på 200 grader celsius ved almindelig ovn. 
Dejen sættes på en plade med en våd ske.
Pensel let med vand eller æg - der kan også drysses let med groft salt.
De bages i 25 - 30 min. 


Hvis bollerne er for grove, så tilsæt 50 g. mere hvedemel og 50 g. mindre havregryn.
  
Dagens humør: Delvist Glad

mandag den 20. februar 2012

Let gammeldags banankage

   Nu har bloggen rundet 400 view - tusind tak til mine små Blomster-Bier.


Her i søndags afprøvede jeg en gammel opskrift på banankage, som gav et super lækkert resultat. Det er ikke den sundeste eller slankeste kage, men yummi er den!


Antal: 8 - 10
Ingredienser: 
250 g. hvedemel
2 - 3 tsk. bagepulver
½ tsk. stødt muskat
150 - 160 g. blødt smør
220 - 230 g. farin
2 stk. æg
3 - 4 modne bananer
½ tsk. salt.
1 - 2 tsk. vaniljesukker
25 - 50 g. mørk chokolade eller hasselnødder


Forvarm ovnen til 170 grader celsius. En franskbrødform á ca. 24 x 12 cm smøres med smør eller margarine og drysses let med mel. 
Mel, bagepulver, muskat, vaniljesukker og salt sigtes ned i en røreskål. 
 Smør og sukker piskes let og lyst i en anden skål. Hertil tilsættes æggene gradvist. De modne bananer moses godt og tilsættes den flydende skål. Rør dejen godt sammen. 
Hertil tilsættes den tørre skål. Rør dejen godt sammen, så den bliver fin. Tilsæt chokolade eller nødder og rør atter. 
Hæld dejen i den smurte bageform og bad den højt i ovnen i ca. 50 min. - til overfladen er gylden og kagen fast. 
Lad kagen afkøle i ca. 5 - 8 min. inden servering. Kagen er god til en kop kaffe eller sur te.
Kan serveres med chokoladeglasur, og der kan bruges almindelig sukker i stedet for farin. 


God fornøjelse :)