Sidevisninger i alt

torsdag den 26. april 2012

Kartoffelsuppe

   Her er en let opskrift på en lækker suppe, der mætter.
Ingredienser 3 - 4 personer:
250 - 300g. kartofler (helt store)
½ L. mælk
Max. ½ L. vand
1 - 2 stk. grønsagsbouillon
2 - 3 stk. gulerødder
2 stk. porre


½ - 1 pk. bacon (helst tern)
Brød/flute
Salt og peber


Tilbered baconen, og sæt evt. flute/brød i ovnen.
Skræl kartofler og gulerødder. Skær og skræl porre og sæt dem til vente i en skål med koldt vand.
Tag en gryde og hæld vandet i (ikke for meget). Når det koger tilsættes kartofler og gulerødder. Lad dem koge i ca. 5 - 10 min. og tilsæt så porrer. Lad dem stå med låg og koge, til gulerødder og kartofler er bløde og lette at dele.
Tag gryden af varmen og lad den stå og afkøle i 5 min.
Blend grydens indhold fint. Tilsæt mælk og bouillon.
Under omrøring bringes suppen næsten op at koge. Vær forsigtig, da den let brænder på.
Tilsæt salt og peber efter smag.


Server varm med evt. brød og bacon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar